Translate

torsdag den 16. august 2012

Hey - jeg er i Indiana!

Så kom dagen endelig! Dagen, hvor jeg kunne stige ind i flyet i Kastrup og vide, at næste gang jeg ville være på dansk jord, først ville være om 10 måneder - Vildt!
   P.S. Det er indlæg bliver ret så langt, men jeg håber ikke det er en killer en af slagsen.

De sidste dage - stressssssss

Dem som har læst det tidligere indlæg ved hvis godt, at jeg fik min familie onsdag d. 1/8 og rejste søndag d. 12/8, men hvad der skete i mellemtiden, blev hvis ikke nævnt, so here it comes.

Jeg var meget spændt på at se, om jeg ville nå min afskedsfest d. 4/8. Heldigvis kunne jeg sagtens  overskue den og jeg havde en rigtig hyggelig aften, hvor jeg fik sagt farvel til en masse skønne mennesker, som jeg kommer til at savne rigtig meget! Tak skal I alle have, for at I gad komme :-)

Jeg var begyndt at skrive lidt med familien og på tekst virkede de virkelig søde. Søndag aften fik jeg så sat ansigter på stort set dem alle sammen over Skype. De var virkelig søde og imødekommende og efter, at hele min familie havde snakket med dem, var vi alle trygge ved at sende mig afsted.

I ugen op til min afrejse fik jeg også sagt farvel til min 90 år gamle oldefar og om torsdagen inviterede jeg nogle venner ud til frokost på Sason. Det var ret så følelsesladet, da de sidste krammer skulle gives :'-(
Om fredagen fik jeg besøg af bedsteforældrene til frokost og om aftenen kom nogle vennepar af familien og sagde farvel. Det var en hel mærkelig fornemmelse, man fik i kroppen. Jeg forstod ikke helt at jeg skulle afsted allerede...

Nå, men i mellem alt det der, skulle jeg også have pakket og dagen før jeg skulle afsted havde jeg 7 kg for meget.. Min mor havde ellers sagt, at hvis det kunne udgås, ville mine forældre IKKE sende noget over, meeeen her en af dagen kommer en kasse med det der absolut ikke kunne undværes :-)


UHUH I am FLYYYYYYYING!

Ja, en flyvetur skulle der jo til for at komme her over, så kl. 06.45 troppede min familie og jeg op i Kastrup Lufthavn søndag (alt for tidlig) morgen. Jeg skulle flyve 09.05, men flyet var dog 40 minutter forsinket.. Efter at have chekket min bagage ind kom turen til afskeden, hvor alle fik en ordenlig krammer. Det var en lidt mærkelig følelse, at jeg ikke skulle røre ved dem, jeg er alle tættest på, i et helt år!
Da jeg var kommet igennem security (fik alarmen til at hyle...), skulle jeg bare vente i de her 2-2½ timer - skønt...

Fik også lige tid til at tage et billed af flyet


Det tog 9 timer at flyve til Newark Airport i New York, hvor jeg så skulle vente i 4-5 timer. Da flyet landede var det fri udsigt til Manhattan og jeg tror nok, at jeg lige kunne skimte Frihedsgudinden. Dansk tid var klokken ca 18, men lokal tid var den kun 12 og det var lidt mærkeligt, da man henne omkring kl. 3 lokal tid sad og gabte som en sindssyg..

Mit fly fra NYC til Indianapolis tog knap 2 timer og da jeg ankom i lufthavnen kl. 19 lokal tid, stod min værtsfamilie der med kæmpe velkomstskilt og danske flag og tog imod mig - nu var jeg der endelig!


How do you pronounce your name?

Efter en lang nattesøvn med irriterende jetlag kunne jeg stå op til min første dag i IN. Da det var ved at være frokosttid tog min værtsfar, Todd, og søster, Karlie, mig hen til skolen, hvor jeg skulle sammensætte mit skema, men har dog i dag ændret det til et andet, da fagene var lige en tand for svære at følge med i. Efter det kørte vi hen på en restaurant og fik frokost, hvorefter vi tog i Walmart (et supermarked i stil med Bilka) og købte mine skoleredskaber. Resten af dagen gik sådan set bare med at slappe af :-)

Dagen efter var første skoledag. Joshua (værtsbroren) kørte Karlie og mig hen til skolen og første time stod for mit vedkommende på spansk. Da læreren, Mrs. Moeller, skulle råbe os op, blev hun pludselig tavs.
"Louise?" "Yes."... "How do you pronounce your lastname?"
HÆ - jeg var vist ikke lige fra omegnen..

Der er flere lærere og elever, der lige skulle have mit navn hørt en gang til, hvilket faktisk er ret så sjovt. Folk er meget søde og åbne og ja, bare skønne generelt! Skolen har en dress code, så trøjer skal dække skuldrene og bukser skal gå ned over knæene - altså ingen shorts!!

Skolen er sådan en rigtig high school ligesom på film. Skabe hele vejen ned af gangene og menneskemylder i periodeskiftene. Hver lærer har sit helt eget klasselokale, som de selv har ansvar for at "pynte" og fx har min matematiklærer hængt en masse plakater og tørklæder op med fodboldklubben Liverpool - lidt hyggeligt.
Officielt set er jeg blevet sat til at være sophomore (10), men jeg har godt nok nogle timer kun for juniors (11), så Karlie siger at jeg er en 10½, hvilket er okay for mig :-)


Det var hvis alt hvad jeg lige havde på hjertet nu - håber ikke I alle er faldet i søvn bag skærmene..
På min fødselsdag Sweet Sixteen havde min familie inviteret en masse piger til at komme om aftenen og vi hyggede os rigtig meget med spil, pizza og cupcakes og jeg fik mødt nogle ny søde mennesker - og jeg fik også lidt gaver. Jeg fik bl.a. en hættetrøje fra skolen af min værtsfamilie, som er ret så fed. Jeg prøver lige at se om jeg kan lægge et billed af den ud næste gang.

VI SES - lad mig lige vide hvad I synes om det her blog-noget, enten på facebook eller som en kommentar her nedenunder ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar