Translate

søndag den 12. maj 2013

2013 - Best So Far!


Hey Peps!

Soooo, blog har jeg ikke været så god til at skrive, men jeg vil da ikke snyde jer for at få at vide hvad jeg har rendt rundt og lavet her over i det amerikanske :-)

Skole -"grunden" til at tage afsted Yeah right...
Skolen er stadig meget nem, klare mig godt med næsten straight A's - ikke for at prale, men sidste semester ende jeg som den 4. bedste sophomore (10.klasse) på skolen.. :-)
Mandag d. 7. januar startede det andet semester (et helt skoleår er to semestre). Der var nogle fag fra mit første halve år som jeg ikke var så glade for (inkl. lærere som Ms. Scotland og Mrs. Fields - hm) og fik så et nyt skema med fag, som var mere i min smag. Mit skema ser nu således ud:

North Putnam High School hovedindgang - wupwup
  1. Spansk
  2. Engelsk
  3. 3D Billedkunst
  4. Sociologi
  5. U.S. Historie
  6. Health (Sundhed)
  7. Algebra 2 (Matematik)
Spansk og engelsk havde jeg også i den første semester, så der er ikke så meget nyt på denne front..
Jeg har ikke haft billedkunst siden hvad, 6. klasse tilbage på Astrup Skole, så det er lidt af en udfordring af udfolde mine kunstneriske egenskaber. De andre elever i denne klasse snakke jeg ikke så meget med, ikke lige de mest engagerede typer.. Det er derfor, jeg altid ser frem til min sociologi-klasse, som jeg bl.a. har sammen med min værtssøster Karlie. Jeg sidder lige foran hende og omkring os sidder der nogle ret så flinke drenge, som vi snakker rigtig godt med. Denne klasse er normalt kun for juniors (11. kl, som Karlie) og seniors (12. kl), så jeg var heldig at få lov til at tage den. Læreren, Mr. Spencer, er rigtig god og gør nogle ret så uinteressante emner meget spændende og relevant til vores aldersgruppe. Efter denne time har jeg så spisefrikvarter, hvor jeg stadig sidder sammen med Karlie og vores venner og hvor skolemaden stadig ikke er noget at råbe højt hurra for, hvilket betyder, at jeg de fleste dage tager min egen madpakke med.
Før femte time starter har vi 25 min, hvor vi har en slags study hall, kaldet SRT. Her kan vi lave lektier, snakke med lærere, eller bare hænge ud i vores 5. time's klasseværelse. Derefter står faget på amerikansk historie - hip hurra for det.. Heldigvis er min klasse meget lille her og vi kommer godt ud af det med hinanden. 6. time er en sundhedsklasse, hvor ja, vi lærer om at leve sundt, fysisk såvel som psykisk. Sidste time er Algebra 2.. ikke så meget at sige til dette end at jeg klarer mig pænt godt i denne klasse :-)

Sport - ville jo blive fed hvis jeg bare sad derhjemme..
I februar fik jeg afslutte min basketball-karriere, hvilket jeg på det tidspunkt så meget frem til - basket er hvis ikke lige min sportsgren, hæhæ.. Men jeg er rigtig glad for at få prøvet noget nyt og meget amerikansk ud.
Nu står sportssæsonen så på track and field, hvilket på dansk er atletik. Det er mere en afslappet træning end jeg har prøvet før, ikke speciel seriøs og bare en fed måde at hænge ud med vennerne.
Der er flere områder indenfor track n' field (løb, hækløb, diskus (hedder det det..?), kuglestød, osv.) og jeg har valgt at prøve løb - ikke at der er så meget andet i det end at løbe.. oh well :-) Jeg har været med et nok omkring 3 track-meet, hvor vi konkurrerer mod andre skoler i området. Her har jeg konkurret i 4x400 meter og 4x100 meter, meeeen..
Desværre er jeg kommet ud i flere skader (hurra for det - nej..) og jeg er hos skolens sportslæge/fysioterapeut hver dag i 30-60 minutter. Tiden jeg bruger hos hende varierer meget efter vejret, ugedagene (har fodboldtræning mandag og onsdag), og mit humør - min track-træner er som sagt ikke særlig seriøs når det kommer til træning :-) Mine skader lige pt inkluderer meget stramme lægmuskler og skinnebensbetændelse, så jeg laver forskellige øvelser, hvor det så forhåbentlig nu er ved at gå fremad igen (7-9-13!).

Skole og sport går jo hånd i hånd herover og tilbage i januar/februar var jeg til homecoming for anden gang, hvor vi så denne gang kunne få lov at se vores basketball (for drenge) vinde over ærkerivalerne fra Greencastle. Det så således ud da det endte :



FEDT FEDT!


Amerikanerne - folk fra 'Merica!
En af de ting jeg kommer til at savne rigtig meget, når jeg nu tager hjem om en måneds tid, er helt sikkert menneskerne herover og det bliver mærkeligt ikke at have den rolle jeg har i vennekredsen - "the foreign one" :-) Bare rolig, det er godt ment og alle folk er meget søde imod mig. Som året er skredet frem er folk blevet mere og mere udadvendte i mit nærvær og flere spørgsmål er blevet stillet om mig og gode, gamle Danmark:

       Har I træer i Danmark? (Bethany mente hvilke slags, men det var ikke lige ordene..)

       Hvordan ser jeres sne ud? (Beth, igen)

       Så har I jokes, der gør grin med amerikanere, hvor du kommer fra?
      
       Har I frugt i Danmark? (Beth, samme mening som med træerne, stadig ikke lige ordene..)

       Er ALLE danskere blonde med blå øjne?

Siden jeg er den eneste udvekslingstuderende på min skole er jeg en lille smule stemplet, men det er ikke så slemt, som man kunne tro det ville være, siden jeg ikke skiller mig  meget ud (blond og høj er ikke helt unormalt) og ikke har den aller tykkeste danske accent :-) I dag fortryder jeg meget, at jeg ikke fra begyndelsen brugte "udvekslingselev-kortet": 
"Me no understand English!"
Men, man bliver vel også klogere med tiden, ikke sandt?

Venner - ja, de findes også over Atlanten
2013 har været et ret så travlt år takket været min værtssøster Karlie og hendes og mine venner. Jeg har fået skabt nogle ret unikke minder med vores vennekreds, såsom at bestille mad på dansk (forvirring i tjenerens ansigt - ja!), stå ud af et soltag i en kørende bil (oh yeah!) og dekorering af biler :-) Bildekoraring er virkelig sjovt, noget som jeg håber at tage med hjem for at udføre.
For et par måneder siden var vi ekstra kreative! Jake (én jeg kommer ind på senere..) og Sam (min veninde Haven's kæreste) var aftenens ofre, hvor vi pyntede deres biler med balloner, palietter ind på bagsædet, guirlander og den sædvanlige tekst "TB" skrevet med bil-tuscher (bare rolig - ingen permanete skader!). Mildest talt - de var ikke helt glade, så morgenen efter var mine værtsforældres biler og Havens truck meget yndig dækket med film -hæ..

Personligt har jeg også fundet ud af, at supermarkedet Walmart er et pænt godt sted at hænge ud - lyder trist, men det er sandt! Walmart har åbent 24/7 og vi har flere gange været der efter, f.eks. at  have været i biografen, for at lege gemmeleg eller bare gå rundt og lede efter de småting vi lige mangler (bl.a. ting til at dekorere biler).. Tilbage i januar fandt Karlie, Hannah og jeg det mest geniale gemmested: Ind imellem køkkenrullerne. Vi byggede et fort af køkkenrulle-pakker i en midtergang og så sad vi alle tre derinde.. hæ :-)












Walmart er også stedet hvor jeg blev inviteret til prom af Jake, som er en af drengene i min sociologi klasse :-) Vi havde været ude og bowle og spise sammen med nogle af hans og mine venner og efter et lille smut i Walmart var vi ude ved bilen igen på parkeringspladsen. Han åbnede døren for mig og inde på sædet lå der et dusin flotte roser. Jeg var rimelig forvirret, meget overrasket og helt paf - hvad skete der lige her ?! Jeg så over på Jake og så spurgte han om jeg ville gå med ham til prom :-)

Prom - a night to remember
Prom var lørdag d. 27. april og helt sikkeret en aften jeg vil huske i lang tid!
Jake kom og hentede mig hen på eftermiddag i en pænt fed (og en smule fancy) Lincoln. Han fik en af de der blomster på jakken og jeg fik en fin en om håndledet. Carmen og Todd fik taget nogle billeder af os, hvorefter vi så kørte ud til en af hans venner, Grant (Bethany's kæreste), hvor vi fik taget nogle flere billeder - resultatet kan ses på facebook ;-)
Efterfølgende var vi så ude og spise på restaurant (Jake og jeg for vild på vejen..) og headede så videre til den bygning hvor prom blev holdt. Der blev danset (og grindet... se det op på YouTube.. Virkelig klam måde at danse på..) og taget nogle enkelte billeder. I USA er der utrolig mange sange med specielle danse til, så dem havde jeg "perfektioneret" dagen før sammen med pigerne.
Efter festelighederne tog Sam, Haven, Bethany, Grant, Ben, Kayla, Hannah, Jake og jeg hjem til Grant, hvor vi så film og overnattede. Om søndagen tog nogen af os i biografen og derefter kørte Jake mig hjem.



Resten af mine historier her fra kan jeg ikke love, at jeg får skrevet her inde på bloggen, da jeg kun har sølle 2 uger tilbage i Indiana før turen går 2 uger til Vestkysten og efterfølgende hjem til det bette danske land! Det bliver mærkeligt at komme hjem til min familie og bedste venner igen efter at have sagt farvel til min familie og bedste venner, men også rart og interessant. Spørgsmål som "Hvem vil stadig være der for mig?", "Hvordan bliver min nye klasse?" og " Hvem vil overhoved lægge mærke til at jeg har været væk?" flyver rundt i mine tanker lige pt og det bliver en smule spændende at komme tilbage og få svarene.

Hasta luego amigos :-)

1 kommentar: